Robotterne kommer. Hvad skal vi kunne?

Der var engang, hvor mennesket var den vigtigste produktionsfaktor, der fandtes. Uden menneskelige muskler og tankekraft ingen brød på bordet eller tag over hovedet. Sådan er det ikke længere. Vi har allerede maskiner, der langt hurtigere producerer alt fra biler til bygninger. Nu står vi over for en ny revolution, hvor maskiner også leverer tankekraft, der er den menneskelige ydeevne overlegen.  Men hvad betyder udviklingen? Og hvad skal vi kunne, når robotterne kommer? De spørgsmål stiller vi, når vi på torsdag den 27. oktober kl. 20 inviterer til åben paneldebat på Twitter om den 4. industrielle revolution og fremtidens uddannelser. Debatten sker som optakt til 2. møde i SIRI-kommissionen, der afholdes fredag den 28. oktober.    Vær med til åben paneldebatEn Twitterpaneldebat er ikke meget anderledes end en almindelig paneldebat. Og så alligevel. For du har mulighed for at blande dig og stille spørgsmål, når det passer dig. På torsdag deltager Christian Bason (Dansk Design Center), Ida Auken (Radikale Venstre) og Laila Pawlak (DARE2) i debatten på Twitter under #SIRIkom. Hver af de tre deltagere får indledningsvis 5-10 tweets til at komme med deres synspunkter og til at stille netop det spørgsmål, de synes er mest interessant omkring den 4. industrielle revolution og uddannelse. Efter hver paneldeltagers indlæg får de andre deltagere mulighed for at kommentere og stille spørgsmål. Den store forskel på en Twitterpaneldebat og en almindelig debat er, at debatten foregår i fuld offentlighed – og at alle kan blande sig. Så hvis du har spørgsmål, kommentarer – eller bare gerne vil blive klogere på, hvordan vi skal forme vores uddannelsessystem i en fremtid, hvor robotter er en integreret del af vores arbejdsmarked, så følg med på torsdag og bland dig i debatten på #SIRIkom

#SIRIkom !function(d,s,id){var js,fjs=d.getElementsByTagName(s)[0],p=/^http:/.test(d.location)?'http':'https';if(!d.getElementById(id)){js=d.createElement(s);js.id=id;js.src=p+"://platform.twitter.com/widgets.js";fjs.parentNode.insertBefore(js,fjs);}}(document,"script","twitter-wjs");