Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Vi har brug for en SIRI-kommission

Hvordan Danmark bedst griber mulighederne i den fjerde industrielle revolution, så vi og vores børn kan leve gode, trygge liv, når nu SIRI bliver en endnu større del af hverdagen, end hun allerede er i dag?
AirBnB har gjort det. Uber har gjort det. Netflix har gjort det. Redefineret måden, vi lever vores liv på, så vi i dag overnatter, transporterer os og ser tv på helt andre måder, end vi gjorde for blot 10 år siden. Fælles er, at de nye tjeneste med udgangspunkt i stærke digitale platforme har revolutioneret brancher, som i mange år ellers har levet gode, trygge og beskyttede liv. Det skaber fornyet konkurrence og dynamik – men også helt nye dilemmaer i forhold til skattebetaling, arbejdstagerrettigheder og andre veletablerede standarder.
 
Der er tale om ”digital disruption” – når den er bedst. Og værst. Men hvad betyder nye ”disruptive” teknologier for vores samfund? Det sætter Dansk Erhverv (DE) fokus på, når DE i dag holder årsdag. Det har vi brug for. For en revolution er i gang lige for øjnene af os – stort set uden vi bemærker det. ”Digital disruption” spiller sammen med kunstig intelligens en hovedrolle. I dag kender vi måske bedst kunstig intelligens som bl.a. SIRI – den stemmestyrede assistent på vores iPho¬nes. Min fem-årige søn har lange samtaler med Siri. Og hun ringer både folk op, lave søgninger på internettet og svarer høfligt, når jeg spørger hende, hvordan hun har det: "Jeg har det ret godt, Ida".
 
Men SIRI og hendes endnu klogere efterfølger Viv er ikke bare den rare hjælper på min telefon – men også den kunstige intelligens, der er ude på at tage dit arbejde. Om få år vil kunstig intelligens som SIRI kunne tage arbejdet fra rigtigt mange af os. Jeg har en bekendt, der allerede har skiftet sin sekretær ud med et styresystem, der skriver venlige mails og laver aftaler med alle hendes kontakter under et konstrueret navn. En anden af mine bekendte har opfundet en teknologi, der kan analysere hans fakturaer og allerede nu for-tælle mere om hans forretning og handel end nogen revisor. Og meget snart vil kunstig intelligens kunne give dig en bedre diagnose end din praktiserende læge, hvis du fortæller om dine symptomer eller såmænd bare giver adgang til de data, du har på din telefon, der afslører langt mere om din livsstil og din helbredstilstand, end du aner.
 
Det lyder måske som science fiction, men det sker allerede nu. Computerne tager vores arbejde. HK vurderer, at 730.000 job vil blive automatiseret over de kommende 20 år, mens Cevea anslår, at helt op mod 900.000 job er i fare for at blive automatiseret. Det svarer til ca. en tredjedel af alle danske job! Læg dertil ”digital disruption” og du får både et markant andet erhvervsliv og arbejdsmarkedet, end det vi kender i dag.
 
Så hvad gør vi? I første omgang mener jeg, at vi har behov for at få belyst, hvad udviklingen reelt betyder for brancher og arbejdsmarked i Danmark. Derfor mener jeg, at vi bør nedsætte en kommission, der dels skal belyse hvilke konsekvenser ”digital disruption” og kunstig intelligens har for det danske samfund i almindelighed – og for vores erhvervsliv og arbejdsmarked i særdeleshed. Dels skal give bud på, hvordan Danmark bedst griber mulighederne i den fjerde industrielle revolution, så vi og vores børn kan leve gode, trygge liv, når nu SIRI bliver en endnu større del af hverdagen, end hun allerede er i dag.