Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

SIRI-kommission har fremtiden i fokus

Vi har før vist, at vi kan vende store udfordringer til nye muligheder. Lad os gøre det igen. Sammen.
Da min femårige søn for første gang for efterhånden mange måneder siden talte med SIRI – den høflige, stemmestyrede hjælper på min telefon – havde jeg overhovedet ikke regnet med, at vi i dag skulle stå med en SIRI-kommission. Men det er undervejs gået op for mig, hvor mange mennesker, der egentlig interesserer sig for kunstig intelligens og digital disruption. Og hvor mange mennesker, der går rundt med klump i maven over, hvad den teknologiske udvikling betyder for dem og for deres job. Og hvor lidt politisk opmærksomhed, der er omkring netop den udfordring. 
 
Derfor har Radikale Venstre og Ingeniørforeningen lanceret en SIRI-kommission, som skal se på, hvad den teknologiske udvikling betyder for vores samfund og især for vores arbejdsmarked. På et berigende og meget energifyldt første møde har vi fået taget hul på diskussioner, som jeg håber og tror, vil række mange, mange år ud i fremtiden. Vi har talt om, hvad kunstig intelligens og digital disruption egentlig er? Hvor den rammer Danmark hårdest? Og hvilke scenarier vi kan tegne for den udvikling, der ligger foran os?
 
Vi har fået utroligt kompetente mennesker til at være med i kommissionen og hjælpe os i gang med samtalen om, hvad der sker, når teknologi udvikler sig hurtigere, end vi nogensinde har set før – og hvilken betydning det får for vores samfund. Men vi er ikke en lukket, støvet kommission af den gammeldags slags. Vi arbejder åbent, inddragende og i konstant dialog med alt og alle, der deler vores interesse. Vi er sågar parate til at lade jer bestemme, hvilke kompetencer vi mangler i SIRI-kommissionen.
 
 
I dag har vi alt fra store virksomhed til små startups med. Vi har arbejdstagere og arbejdsgivere. Vi har designfolk, tech-professorer, etik-eksperter og mennesker med fod på digital disruption og kunstig intelligens. Men vi er helt sikkert ikke nået hele vejen rundt. Det håber vi, at du vil hjælpe os med. Du kan være med til at sammensætte kommissionen ved at hoppe på Twitter eller Facebook og give os dit bud på, hvem #SIRIkom bare ikke kan undvære som medlem. Vi vælger de bedste nominerede ud og tilbyder dem et sæde i kommissionen.   
 
Jeg – og mange andre – er begejstrerede for, at vi nu endelig har fået taget hul på diskussioner, der har ligget og ulmet længe. Lad de kommende uger, måneder og års samtaler, ideudviklinger og konkrete forslag lede os på vej mod en fremtid, hvor vi udnytter mulighederne i kunstig intelligens og digital disruption til vores fordel og skaber et bedre samfund. Vi har før vist, at vi kan vende store udfordringer til nye muligheder. Lad os gøre det igen. Sammen.